Opskrift på kanelsnurrer


Saras Kanelsnurrer 👩‍🍳

Kanelsnurrer smager virkelig godt og pynter på ethvert kagebord. I denne opskrift får du Saras bedste tips og tricks til at bage de lækreste kanelsnurrer.

Det er ikke så svært, som det ser ud, og nu får du Saras vejledning til, hvordan kanelsnurrerne skal snurres og bages, så kagerne bliver sprøde og saftige.
Kast dig ud i at bage flotte kanelsnurrer - du vil ikke fortryde det! 

Husk at se Bag med Sara - Episode 2
Hun bager sammen med Freia på 6 år 😄🎥

Opskrift på kanelsnurrer og kaktus-kanelkage
Portioner: ca. 30 kanelsnurrer
Ovn-tid: 10-15 minutter ved 225 grader (ikke varmluft)

Ingredienser:

Dej

  • 600 g. mel
  • 120 g. margarine
  • 1 pakke gær
  • 2 dl mælk
  • 2 dl lunkent vand
  • 8 tsk. sukker
  • 4 knsp. salt
  • Evt. 2 æg

Fyld

  • 200 g. margarine
  • 200 g. flormelis eller sukker
  • 8 tsk. kanel

Fremgangsmåde: sådan laver du kanelsnurrer
Step 1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Bland mel og hakket margarine i. Rør mælken i dejen (tilføj evt. æg) og lad dejen hæve i 30 minutter.

Step 2. Lav fyldet og fordel det på den udrullede dej. Tag derefter fat i den ene side af dejen og fold ind til midten. Gentag i den anden side. Skær derefter dejen ud i strimler. Hver strimmel skal være 2-3 cm. bred. Tag en strimmel (med begge hænder) og sno dejen i modsat retning. Rul derefter snurren til en snegl og luk den ved at sætte enden fast indenunder sneglen. Er du i tvivl, så se hvordan Sara gør det i videoen "Bag med Sara" 😄

Step 3. Snurrerne skal derefter hæve i omkring 30 minutter. Put snurrerne på en bageplade, pensl kagerne med mælk (og evt. æg) og bag dem i ovnen i 10-15 minutter ved 225 grader. Afkøl kagerne, og derefter kan du gøre ligesom Sara og pynte kanelsnurrerne med hvid glasur og krymmel. Nu er dine snurrer færdige.

 

Rigtig god bagelyst!

 

Knus Sara & Mia