- Den store bagedyst 2022
- Halloween
- Månedstilbud og datovarer
- Bøger & Blade
- Bageforme og Kageringe
- Gavekort
- Cupcakes og Muffinsforme
- Udstiksforme og Silikoneforme
- Chokolade og Candymelts
- Candy Melts
- Chokolade farver og Transfersheets
- Chokoladeforme
- Chokolade værktøj
- Odense og Callebaut Chokolade
- Fondant, Bageartikler og Fromager
- Farver og smag
- Kagepynt, Figurer og Lys
- Tørrede spiselige blomster
- Glimmer og kagestøv
- Sprinkles og Krymmel
- Kagelys og kageflag
- Kagefigurer
- Kageprint
- Andet kagepynt spiseligt
- Andet kagetilbehør plastik/træ
- Tyller og sprøjteposer
- Køkken udstyr og bageudstyr
- Drejeskiver
- Køkkenservice
- Kagefolie
- Køkkenredskaber
- Køkkenmaskiner og udstyr
- Kageruller
- Dejskrabere og Spatler
- Fondant Værktøj
- Køkken tekstiler
- Andre søde sager (råvarer og forme)
- Kageæsker, Fade og opbevaring
- Temakager
- Babyshower
- Barnedåb
- Bryllup
- Børnefødselsdag
- Konfirmationskage
- Sportskager
- Studenterkage
- Halloween & Fastelavn
- Jul
- Nytår
- Påske
- Valentinsdag
- Mors dag
- Outlet - 2. sorterings varer
- Producenter
- Cake Star
- Callebaut
- Chocolate World
- Decora
- deKora
- Disney produkter
- Dr. Oetker Danmark A/S
- FMM Sugarcraft
- Funcakes
- Guardini
- House of Marie
- Ibili
- Ingenious Edibles
- Karen Davies
- Katy Sue
- Lékué
- Odense
- Patisse
- PME
- Qualy Cake
- Rainbow Dust
- Renshaw
- Scrapcooking
- Silikomart
- Special Moment Cph
- Sugarflair
- SweetKitchen
- Wilton
Opskrift på Hjemmelavet Studenterkage

Opskrift på Hjemmelavet Studenterkage
Kage: Red velvet kage formet som en studenterhue
Inspiration fra: Jamie Oliver.
Antal: ca. 15-20 personer el. 20-40 muffins.
Ovn-tid: ca. 20 minutter v/170 grader (alm. ovn, ikke varmluft.)
Kageform anbefaling: Rund justerbar bagering indstillet til Ø26 og en silikonemåtte.
Kagedej:
- 470 g. hvedemel
- 2 spsk. Kakaopulver
- 500 g. hvid sukker
- 1 tsk. Bagepulver
- 540 g. blødt usaltet smør (stuetempereret)
- 8 store æg
- 6 spsk. let mælk
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. rød pastafarve
- 5 tsk. æblecidereddike
Frosting:
- 150 g. blødt usaltet smør (stuetempereret)
- 249 g. mascarpone
- 840 g. flormelis
Step 1. Forvarm ovnen til 170 grader. Sigt og mix alle de tørre ingredienser i en skål – undtagen bagepulveret. Tilsæt 1 tsk. salt, smør og æg, og pisk dejen med en håndmixer i ca. 1 min. Bland mælk og rød pastafarve i en skål, og hæld det ned i dejen. Pisk dejen i omkring 20 sekunder, eller indtil farven er fordelt i hele dejen. Put løbende mere pastafarve i, indtil du rammer den nuance af rød, som du gerne vil have. Skrab dejen ned ad skålens kanter, og pisk dejen 5-10 sekunder mere.
Step 2. Bland bagepulver med æblecidereddike i en skål, og rør rundt – i det øjeblik du blander det, begynder det at boble. Hæld den boblende væske i dejen, og pisk det med håndmixeren, indtil det er blandet sammen. Det gør ikke noget, hvis dejen har lidt bobler og ikke har en helt glat overflade.
Step 3. Tag en rund form, Sara bruger en rund bagering, der er justerbar. Den er indstillet til Ø26 og skal sprayes med bagespray eller smøres med andet fedtstof og stilles på en smurt silikonemåtte. Hæld halvdelen af dejen i bageringen, og bag kagen i ovnen i 20 min. ved 170 grader.
Step 4. Tag kagen ud af ovnen, og lad den afkøle på en rist. Smør bageringen igen, og stil den på silikonemåtten, og hæld den anden halvdel af dejen i bageringen. Bag i 20 minutter.
Lav frostingen, imens kagen er i ovnen.
Frosting:
Pisk smør og mascarpone med en håndmixer i 2-3 minutter, eller indtil frostingen har en glat overflade. Sigt flormelis i en skål, og hæld halvdelen i frostingen lidt ad gangen. Pisk indtil, at det er blandet godt sammen. Tilføj den anden halvdel lidt ad gangen, og pisk igen til frostingen har en fin, glat overflade. Hvis konsistensen er for vandet, tilføj lidt mere flormelis, indtil frostingen har en cremet, lækker konsistens.
Saml kagen:
Step 1. Når begge kagebunde er afkølet, skal de skæres til for at fjerne ujævnheder. Skær lodret ned, og fjern kagens yderste kant, så kagen får en lige kant hele vejen rundt. Skær derefter vandret, henover kagen, så kagebunden får en glat, lige overflade. Når bundene er skåret til, tager du en af kagebundene og placerer den på fadet. Tag det fad, som du vil anrette kagen på, og strø lidt sukker på fadet. Det vil nemlig gøre det nemmere at skære kagestykker til gæsterne, uden at bunden hænger fast. Placer en kagebund på fadet, og smør et lag frosting ovenpå – cirka 1 cm. tykt – læg derefter den anden kagebund ovenpå, men læg bagsiden opad – så får du nemlig en helt lige overflade. Saras samlede kage blev omkring 6 cm. høj uden fondant.
Step 2. Hurra, nu har du samlet kagen! Inden fondanten skal på, skal du smøre hele kagen med frosting, men gem en smule til senere. Kagen skal smøres, fordi frostingen gør, at kagens røde farve ikke ses gennem fondanten og sikrer, at fondanten bliver på kagen. Brug evt. en udglatter efterfølgende til at udjævne frostingen.
Step 3. Rul fondanten ud med en rullepind eller en kagerulle. Du skal ca. bruge 2/3 af fondanten til ”huen”. Overtræk kagen med fondanten, og skær overskydende fondant væk. Hvis du vil have et skarpere look, kan du bruge en fondant udglatter.
Step 4. Beregn kagens omkreds med denne formel O = diameter x Pi. Du skal bruge formlen til at regne ud, hvor langt båndet på studenterkage skal være. Tag en klump hvid fondant, og farv fondanten med den valgte pastafarve. Husk kun at bruge en knivspids ad gangen. Rul fondanten ud, og skær båndet i den længde, der passer til dine mål. Saras bånd var omkring 2,5 cm. bredt og omkring 80 cm. langt.
Step 5. Rul derefter den sorte marcipan fondant ud, og form en skygge til huen samt knapper og stormrem/hagerem.
Step 6. Nu er din studenterhuekage næsten færdig! Sæt skygge, bånd, knapper og stormrem fast på kagen med frosting. Kokarden/emblemet laver du ved at rulle lidt rød fondant ud og udstikke en rund cirkel fondant. Brug en rund udstikker Ø3 cm. Tag en tandstik, og lav små riller hele vejen rundt. Rul en lille klump hvid fondant ud, og tag en rund udstikker Ø2 cm, og udstik fondanten.
Step 7. Sæt nu de to fondant cirkler sammen med frosting. Skær derefter et kors eller et andet emblem i hvid fondant, mal det guld, og sæt det på kokarden med frosting. Sæt først kokarden på huen, når guldmalingen er tør.
Step 8. Tillykke med din fine studenterhuekage! Skal kagen have lidt ekstra pynt, kan du skrive ”student ” og ”årstal” på kagen med en sort kagetusch og udsmykke den med røde roser. God bagelyst!