Opskrift på hjemmelavede Kinderæg


Temperering af chokolade til dine hjemmelavede Kinderæg

Det skal du bruge:

Du kan også pynte dine påskeæg:

Sådan gør du:

Tip: Læs hele vejledningen inden du går i gang.

Step 1
Vi starter med den mørke chokolade, men du kan selv bestemme om den yderste chokoladeskal, skal være af mørk eller lys chokolade. 

Smelt 2/3 af chokoladen over et vandbad. Max 50 grader for mørk chokolade og 44 grader for lys chokolade. Brug et termometer til at måle temperaturen.
Du får det bedste resultat ved at bruge en stålskål, da den regulerer varmen bedre end en plastic eller glasskål.

Sara plejer at tage chokolade af ved 47 grader for den mørke og ved 43 grader for den lyse chokolade. Det gør hun, fordi chokoladen hurtigt kommer lidt højere op i temperatur, når du smelter chokoladen. Så er du sikker på, at den ikke brænder på. Du får stadigvæk et knivskarpt og skinnende resultat med det rette knæk. 


Når du har taget chokoladen af varmen, blander du den sidste tredjedel i skålen. Rør chokoladen ud til en ensartet masse, indtil temperaturen er 31 grader for den mørke chokolade og 30 grader for den lyse.

Det er nu, at du skal være lidt hurtig og bruge chokoladen, inden den falder én grad fra den ideelle arbejdstemperatur.
Fyld din chokoladeægs-form godt med chokolade og sørg for, at det kommer godt rundt i hele formen. Bank formen et par gange i bordet, så luftboblerne i chokoladen forsvinder. Vend formen på hovedet og bank det overskydende chokolade fra. Det kan være en god ide at give formen et lille bank med en spatel, for at få det sidste chokolade dryppet væk.

Sæt formen med den mørke eller lyse chokolade i fryseren til, at de er størknet.

Step 2
Nu til den hvide chokolade 😋

Når den mørke eller lyse chokolade er størknet og klar til at få et nyt lag chokolade, starter du tempereringsprocessen med den hvide chokolade.

Du laver samme tempereringsproces med den hvide chokolade, som du gjorde med den mørke eller lyse. Max. temperaturen for vandbadet er 40 grader med den hvide chokolade. Tag den hvide chokolade af vandbadet, når temperaturen rammer 39 grader og rør resten af chokoladen i. Rør rundt indtil temperaturen rammer 29 grader.

Nu hælder du den hvide chokolade i chokoladeformen, og dækker den mørke eller lyse chokolade til. Vend formen på hovedet og skrab det overskydende chokolade væk, så du får en pæn lige kant. Brug eventuelt en spatel.

Sæt formen i fryseren igen, og vent indtil chokoladen er størknet.

Step 3
Nu kan du forhåbentlig banke dine chokoladeæg ud af formen. 

Har du lyst, kan du være kreativ med indholdet af dine kinder chokoladeæg. Sara har f.eks. lagt M&M's ind i chokoladeægget, men det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænsen 😄

Saml chokoladeæggene ved at smelte lidt chokolade, dyp kanterne, og lad den smeltede chokolade samle de to halve æg til et helt æg.

Og Vupti! Så har du lavet dine helt egne Kinder Chokolade-Påskeæg 👏👏👏

Vær' ekstra opmærksom på 🧐

Du kan starte med at arbejde med chokoladen, når den er 2 grader over idealtemperaturen.
Start f.eks. når den mørke chokolade er ved 33 grader. Men du skal være færdig med alle dine chokolader, før temperaturen når under 31 grader. Ellers er det forfra med din temperering.

Det samme gælder, hvis temperaturen sniger sig op på 34 grader eller mere, hvis du har den over vandbad undervejs. Så er det også forfra med temperering.

Rigtig god fornøjelse! 

Chokolade termometer

Chokolade termometer
189,95 DKK
Læs mere

På lager