Opskrift på hindbær/vanilje ispinde


Opskrift på Vanilje/Hindbær Ispinde

Inspiration: Valdemarsro

Samlet Frysetid: ca. 4 timer

Der er meget lidt i denne verden, der er bedre end en ispind på en varm sommerdag. Sara har været i køkkenet eksperimenteret med denne lækre opskrift på ispinde med hindbærsorbet og vaniljeparfait. Den syrlige sorbet passer perfekt med den fede parfait.

Vi lavede 4 store is og 4 små, men du kan lave isene i lige den størrelse du har lyst.

Hvad skal du bruge: 

 

Fremgangsmåde

Vaniljeparfait

3 æggeblommer
60 g rørsukker
2 dl sødmælk
2 dl piskefløde
1/2 vaniljestang


Sådan gør du:

Skrab vaniljekornene ud af den kvarte vaniljestang og mas dem sammen med en smule af sukkeret på et spækbræt, så de skilles fra hinanden. Den tomme halve vaniljestang kommes i en tykbundet gryde, sammen med mælken og fløden, hvorefter den koges op så den rammer kogepunktet (pas på med at give den for meget, så smager den bare af risengrød). Når blandingen er færdig, fjernes vaniljestangen.

Æggeblommer piskes sammen med sukkeret og vaniljekornene i en skål. 

Hæld mælkeblandingen i en tynd stråle ned i æggeblandingen, mens der piskes. Rør langsomt mælken i, indtil det hele er blandet godt sammen. (hvis du tilsætter for meget af den varme mælkeblanding, risikerer du det hele skiller, og så skal du starte forfra) 

Kom hele blandingen tilbage i gryden og varm den langsomt op mens der hele tiden røres rundt i gryden. Varm blandingen om til 85 grader, husk at bruge et termometer. Det er vigtigt at det ikke kommer over 85 grader, da æggene så vil skille. Når massen er færdig, hældes den i isformene. Husk at også skal have plads til hindbærisen så lad være med at fylde formene helt op (vi fyldte dem ca. 1/3 op, men det er selvfølgelig efter smag og behag). 

Sæt isene i fryseren i ca. 2 timer, til de er frosne. Så sikrer du dig at de to lag is ikke blandes sammen. 

 

Hindbærsorbet

325 g frosne eller friske hindbær
1 dl. vand
1/4 vaniljestang
85 g sukker


Sådan gør du:

Skrab vaniljekornene ud af den kvarte vaniljestang og mas dem sammen med en smule af sukkeret på et spækbræt, så de skilles fra hinanden. Kom alle ingridienserne i en gryde sammen med den kvarte vaniljestang. Lad massen koge op, skru ned og lad det simre i 3-4 minutter. 

når massen har simret færdig, sigtes det gennem en si, så kornene og vaniljestangen sorteres fra. Brug gerne en ske eller en dejskraber, så du sikrer dig at alt væsken kommer gennem sien. lad massen køle ned til det er koldt. Hæld derefter hindbærsorbeten over vaniljeparfaiten i formene, og stil dem tilbage i fryseren. Efter ca. 2 timer er ispindene færdige og klar til at blive spist, helst ude i solen sammen med en du godt kan lide.

Hvis du ønsker at lave mønstre i isen, hæles de to is ned i formen samtidig, og blandes rundt med en tandstik eller gaffel.

Lækre is med hindbær og vanilje