Den Store Bagedyst 2018 afsnit 1

Så er Den Store Bagedyst i gang igen. 7. sæson. Endelig!! Sara og jeg har glædet os så meget til det første afsnit. I igen i år er det Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo, som er dommere på programmet. Starten på det første afsnit i Den Store Bagedyst er lørdag d. 29. september.

Vi hepper på den yngste deltager, Emil! Vi synes han er mega sej (og god!). Og så kommer han fra Lyngby - og det er jo meget tæt på, hvor Kforkage ligger. 

 

Deltagerne i Den Store Bagedyst 2018

Navne og efternavne på deltagerne i Den Store Bagedyst 2018: Albert Hangaard Emtoft, Ann Christina Friis Thomsen, Elissa Ben Brahem, Emil Obel Pedersen, Jasmin Gabay, Jon Daniel Edlund, Kristoffer Bonde Pedersen, Marianne Bjerring Hansen, Peter Wulff Nørholm og Sara Maiken Mols Græsborg.

 

Udfordringer 

1) Tørkager

Deltagerne skulle fortolke tørkagerne. Enten ved at sætte deres eget personlig præg på tørkager. eller opfinde deres egen. Og det var forskelligt hvilken tilgang deltagerne havde til opgaven. Her var der rigtig mange af deltagerne, som brugte mørdej, som base. Der skulle i alt laves 6 tørkager. 

Sara er selv vild med tørkager - især træstammer, som du finder en opskrift på her.

2) Othello lagkage

Her skulle deltagerne bage den berømte othellolagkage. Det gik dog helt galt for Albert, da cremen ikke ville sætte sig. Meget ærgerligt. Dommerne ville ikke engang smage på kagen. Derimod gik det noget anderledes for Emil, som klarede det til UG. 

3) Personlig kage (ved brug af fondant)

I den tredje og sidste udfordring skulle deltagerne prøve kræfter med hjemmelavet fondant. Her skulle de vise en historie om dem selv udtryk i fondant. Og det gik ikke godt for alle. Jon havde først lidt problemer med en for blød fondant, mens Emils fondant var blevet noget hård. Der var mange flotte perosnlige kager. Sara fik f.eks. lavet et hønsehus, mens Marianne lavede en farverig adhd-kage. 

 

Overraskelse & Mesterbager 

Der var ingen der blev sendt hjem. Så det er spændende at se, hvem der trækker det korteste strå næste gang. Og Emil blev ugens mesterbager. Stort tillykke. 

 

Hvad brugte deltagerne?

Til tørkagerne blev der anvendt forskellige forme. Kristoffer brugte f.eks. små bageringe. Til othellolagkagerne blev der bl.a. brugt sprøjteposer, tyl og kagefolie.

Til den personlige kage brugte flere af deltagerne pastafarver fra wilton, modellingsværktøj, fondant udglatter, dust, tuscher m.m. Der blev i den grad brugt forskelligt bageudstyr til at lave disse kager.